Undervisning og foredrag
Jeg har god erfaring med undervisning/foredrag til pårørende til mennesker ramt af hjerneskade eller personale som arbejder med hjerneskaderamte.
Dette kan fx være i forbindelse med pårørendearrangementer eller opkvalificering af personale som arbejder med neurologiske borgere.
Temaer kan eksempelvis være psykiske/kognitive ændringer efter hjerneskade og hvordan man hensigtsmæssigt håndterer ændringerne eller håndtering af livet som pårørende til en hjerneskaderamt.
Du kan se et webinar om Svære følelser efter apopleksi/stroke, som jeg har holdt for Hjernesagens medlemmer ved at trykke på dette link: HjerneWebinar – Hjernesagen
Workshop
I samarbejde med BrainCare tilbyder jeg i øjeblikket workshops til Kommuner/jobcentre, som har kontakt med borgere med senfølger efter hjernerystelse.
Målet med disse workshops er at give sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter m.m., der er i kontakt med borgere med senfølger efter en hjernerystelse, en dybdegående forståelse for hjernerystelse og senfølger heraf, og at styrke dem i kontakten med borgerne samt i hvordan indsatserne tilrettelægges, så der kommer udvikling i borgernes forløb og borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet styrkes.
Kontakt mig for at høre mere om muligheder for undervisning / foredrag og workshop.