Hjerneskade

Hvert år rammes ca. 20.000 voksne af en senhjerneskade. Dette kan være som følge af sygdom eller ulykker.

En hjerneskade kan medføre ændringer i den måde man taler, tænker og udfører dagligdags handlinger på, samt ændringer i ens personlighed. Disse ændringer kaldes også ”skjulte handikap”, idet de kan være svære for omgivelserne og den hjerneskaderamte at få øje på.

Når en person rammes af en hjerneskade, rammes også de nærmeste mennesker i personens liv. Den hjerneskaderamte kan måske ikke udfylde samme rolle i familien og nærmeste pårørende har nu en række ekstra opgaver at tage sig af. Derudover kan man som både hjerneskaderamt eller pårørende have følelsen af tab og sorg og af at have mistet glæden ved livet.

Man kan som både hjerneskaderamt og pårørende have behov for hjælp fra en neuropsykolog til at takle de skjulte handikap, som hjerneskaden har givet.


Og både hjerneskaderamte og deres pårørende kan have behov for at tale med en psykolog om den store livsomvæltning hjerneskaden har medført. I sådanne tilfælde er det en fordel at tale med en neuropsykolog, som netop ved, hvordan hverdagen forandres af en skade i hjernen.

Særligt om demens​

I min klinik møder jeg også mennesker ramt af demens samt deres pårørende. Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor ens kognitive evner svækkes. I konsultationerne rådgiver jeg den ramte omkring, hvordan udfordringer i hverdagen kan takles og håndteres og vi arbejder henimod at kunne leve et liv på trods af en alvorlig diagnose. Ligeledes arbejder jeg med de pårørende til mennesker ramt af demens både ift. håndteringen af de symptomer, de oplever hos deres kære og ift. deres egen ventesorg (en sorg som betegner det at vente på at miste).


Læs om de neuropsykologiske ydelser jeg tilbyder.​

Kontakt mig

Udfyld formularen med dine informationer og jeg vil vende tilbage på din henvendelse.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Jeg kontakter dig hurtigst muligt.​

Firmainformation

PsykologNK

CVR-nummer: 40130144

Frederiksgade 2A, 2. sal, 3400 Hillerød

Klik her for rutevejledning

Tlf. +45 31 32 26 16 – læg gerne en besked på telefonsvaren.​

Psykolognk@protonmail.com

Jeg vender tilbage hurtigst muligt.