velkommen til PsykologNK

Au​toriseret psykolog og neuropsykolog i Hillerød, Nordsjælland​

Jeg tilbyder terapi / samtaler til både unge og voksne samt neuropsykologiske undersøgelser og hjernerystelsesforløb til bl.a. kommuner og forsikringsselskaber.

Respekt og nysgerrighed

Jeg udviser altid stor respekt for mennesket og er nysgerrig på dets historie. I mine neuropsykologiske erklæringer er jeg respektfuld og grundig.

Bred erfaring

Jeg har neuropsykologisk erfaring fra både hospital, kommune og privat praksis. Desuden har jeg en efteruddannelse inden for Metakognitiv terapi og er undervist af selve ophavsmanden til terapiformen (Adrian Wells).

Særligt kendskab

​​Som neuropsykolog har jeg stort kendskab til hjernen og viden om, hvordan psykologiske tilstande kan påvirke hjernen og dette kan bruges i den psykologiske behandling af tilstanden.

Autoriseret psykolog og neuropsykolog

Autoriseret psykolog og neuropsykolog med praksis i Hillerød

Velkommen til PsykologNK.dk

Mit navn er Nadia Maina Korfitsen, jeg er uddannet og autoriseret psykolog og neuropsykolog. Jeg har min egen praksis centralt i Hillerød, hvor jeg tager imod mange klienter fra hele lokalområdet, herunder Fredensborg, Lillerød og omegn. Jeg tilbyder desuden telefon- eller videokonsultationer til klienter fra resten af Danmark. Mine klienter er både dem, som selv betaler for et psykologforløb og dem, som gør brug af deres sundhedsforsikring.

"Du gjorde en forskel for mig, i en svær situation. Du hjalp mig videre, og fik mig skubbet i den rigtige retning via vores samtaler, det glemmer jeg dig nok aldrig for".

Privat klient

"Nadia er et utrolig varmt, sødt og sympatisk menneske, og altid meget nærværende. Aldrig har jeg følt mig så støttet, t​ryg og forstået som hos hende".

Privat klient

Samarbejdet har altid været en af en høj faglighed og god indsigt i tværfaglige forløb. Det er altid nemt at kommunikere med Nadia i alle sager omkring borgerne og dokumentationen til andre samarbejdspartnere er præcis og forståelig, hvilket er godt både for samarbejdet og for borgeren. I samarbejdet med Nadia har vi fundet ud af at online eller telefonisk konsultation har været gavnligt for mange af vores borgere, særligt på commotio området. I forhold til tilbagevenden til arbejde på commotio området er den neuropsykologiske indsat i det tværfaglige arbejdet en væsentlig faktor.

Hjerneskadekoordinator i en samarbejdskommune

"Nadia har hjulpet mig med at nå dybere ned til kernen af min socialangst. Dét til trods for at jeg lidt havde givet op ift. at få det bedre – jeg troede lidt jeg var for kompleks til at kunne komme videre igennem samtaleterapi. Jeg har tidligere haft flere terapeuter, de fleste af dem dygtige, men med Nadia vil jeg sige jeg har haft det største gennembrud i processen. Hun giver meget af sig selv i sine sessioner, og er virkelig godt til at fornemme andre mennesker. En klar anbefaling herfra".

Privat klient

"Nadia Korfitsen har et stærkt fagligt fundament at stå på, hun har blik for detaljen og hun er ordentlig, men bedst af alt så ser hun mennesket hun sidder overfor. Nadia ser ikke kun ind i problemerne og udfordringerne som der naturligt opstår efter en erhvervet hjerneskade, men hun leder efter mulighederne og potentialet hos den enkelte. Nadia finder frem til folks styrker og hjælper med at udfolde det i samråd med borgeren, behandlere og samarbejdspartnere. Hun er særdeles fremragende til det tværfaglige samarbejde, hvilket var givende i den kommunale rehabilitering.

Jeg kan ikke anbefale Nadia nok, hun er på alle måder en fornøjelse at arbejde sammen med.".

Stine Harbech, Tidligere Hjerneskadekoordinator i Brøndby Kommune, nu Unge- og Udviklingschef i Hjerneskadeforeningen.

Hvordan er min tilgang som neuropsykolog?

Den neuropsykologiske tilgang kan bruges til behandling af mange forskellige udfordringer og diagnoser. Det gælder blandt andet neuropsykologisk behandling af:

  • ​Angst
  • ​Depression
  • ​Tab og sorg
  • ​Stress
  • ​Hjernerystelse
  • ​Udfordringer med hukommelsen
  • ​Koncentrationsevne
  • Udfordringer med ADHD​
  • Og meget andet

Det forventes dog ikke, at du har en helt konkret diagnose, eller tydeligt kan formulere dine udfordringer. Nogle gange mærker du måske bare, at du ikke har det godt og ikke trives – og her kan jeg hjælpe dig.​

Som neuropsykolog tager jeg altid udgangspunkt i din aktuelle situation med henblik på at finde ud af, hvordan du kan komme videre. Her finder vi i fællesskab nogle strategier, du kan benytte dig af, som gør dig i stand til at håndtere vanskeligheder i fremtiden. Jeg vil altid gøre mit bedste for, at du her hos mig føler dig tryg, respekteret og hørt.

Kontakt mig og book en tid

Hvis du ønsker at høre mere om, hvad jeg som neuropsykolog kan hjælpe med, og hvad min tilgang er, så er du altid meget velkommen til at kontakte mig. Du kan også altid booke en tid, hvis du vil have en konsultation. Denne kan enten være her i klinikken, over telefonen eller online.​

Firmainformation

PsykologNK

CVR-nummer: 40130144

Frederiksgade 2A, 2. sal, 3400 Hillerød

Klik her for rutevejledning

Tlf. +45 31 32 26 16 – læg gerne en besked på telefonsvaren.​

Psykolognk@protonmail.com

Jeg vender tilbage hurtigst muligt.